Hvad er Jiu-jitsu

Jiu-jitsuen, som vi træner i vores system, stammer fra Japan.

Jiu-jitsu er kategoriseret i ni former af teknik.

I bund og grund består Jiu-jitsu, af led- og armlåse, samt kast. Det handler om at bryde angriberens balance, således at angriber nærmest selv skaber en omstændighed, der ender med en pacificering.

Umiddelbart lyder det jo ganske enkelt, men det er ikke så lige til endda.

Jiu-jitsu, har det til fælles med så mange andre ting i livet, at det kræver, at man øver sig. De forskellige teknikker trænes gang på gang således, at det bliver en refleks, som tager over, når en presset situation opstår.

Jiu-jitsu handler om at forsvare sig selv og der igennem at se sig selv i forhold til sine omgivelser.

 De ni former af teknik, som kan kategoriseres i to hovedgrupper:

                                 Lås                                                            Kast

                              Fingerlås                                                   Benkast

                              Håndledslås                                              Hoftekast

                              Armlås                                                      Håndkast

                              Benlås                                                       Liggende kast

                              Nakkelås

Jiu-jitsu eller Ju-jitsu historie kort fortalt

I mere end 6000 år har der været udført teknikker verden over, der minder om dele af den Jiu-jitsu, som vi kender i dag.

Det er dog først da, skriftsproget vinder indpas, at vi kan dokumentere kampkunstens historie. Den Jiu-jitsu, som vi kender i dag, udspringer fra krigerstanden i Japan omkring år 700 e.v.t. og blev ført til Japan af købmænd og munke. I shintoskrifte Kojiki der opstod ca. 700 e.v.t. har vi de første beretninger om Jiu-jitsu teknikker, samt sumobrydningen som er daterede tilbage til ca. 714 e.v.t.  men selve Sumobrydningens oprindelse er gået tabt.

Der er altså noget, der er rent japansk, og så noget der er tilført udefra. De japanske samuraier begyndte omkring år 1000 e.v.t. at sætte de forskellige teknikker i system. I det gamle Japan var de forskellige krigerklaner i konstant krig med hinanden, derfor var de forskellige teknikkerne hemmeligholdt fra system til system fra fægteskole til fægteskole, der er dog ikke megen forskel på dem i forhold til den Jiu-jitsu, som vi kender I dag.

Nogle af dem som var med til at indføre Jiu-jitsu var munke fra Kina og dermed kom der et mentalt aspekt ind i det, som gjorde at et system godt kunne have en overlegenhed. I bund og grund udføres Jiu-jitsu som led: armlåse og forskellige kast, som konstant videreudvikles og forfines.

Munkene fra Kina brugte det til at forsvare sig mod røvere og krigerstanden, som et fordelsværktøj, både mental men også som et teknisk værktøj.

Jiu-jitsu bliver i dag brugt på samme måde som i gamle dage, som et værktøj til at forsvare sig med, men det er også afstressende og en form for meditation i bevægelse.