Vores Jiu-jitsu er unik

non-commercial billede taget af Karlis Vase

Som nævnt tidligere er Jiu-jitsu flere tusinde år gammelt og udtales på flere måder som Jiu-jitsu, Ju-jutsu og ju-jitsu. Men skrivemåden på japansk i kanji er den samme.


For at gøre en lang historie kort, så er træningen en blanding af karate, judo, aikido i ét sammenkog. Dette træner vi for at kunne bruge det mest anvendelige i den enkelte situation. Atemi kan anvendes som, slag eller spark, men også som et lille strøg på kroppen. Dette betyder, at træningen bl.a. består af parader, stød og spark, som man ser i karate. Faktisk bør man betragte parader som en form for slag, men dette gælder ikke hver gang.


Det er forsvarenes opgave at læse modstanderen om, hvorvidt det er en blød fejeparade elle en hård parade. Hvorvidt det er det ene eller det andet, handler det om udvikling. Eleven kan måske ikke lave den enkelte teknik, men må tilpasse sig, og senere i sin træning kunne tilegne sig teknikken. Sådan er det med udvikling.

 

Judo kommer fra Jiu-jitsu/Ju-jitsu, fra de gamle skoler. Derfor tager vi udgang i Kodokan Judo med hensyn til kast, da dette er veldokumenteret. Vi har aspekter fra Teshiin-Shinyo ryu Ju-jutsu og Kito-ryu Ju-jutsu, som også er inddraget i judo. Da judo er en sport, blev de farlige teknikker taget ud af judo’en men er bibeholdt i jiu-.jitsu. Da farlige teknikker jo som sagt er farlige, markerer vi dem kun for elevens egen sikkerhed. Jiu-jitsu/Ju-Jitsu er primært til forsvar.

 


De mange kampformer nævnt her på siden udspringer fra Jiu-jitsu, som senere blev helt deres egne. Vi træner aspekter fra aikidoen og har jōdō og kenjutsu i vore system.

Kenjutsu er med sværd og jōdō er kamp med stok. Vi træner kenjutsu, fordi der er dele, der kan overføres til kast. Ligeledes som jōdō kan overføres til kast. Alle sværdteknikker kan udføres med jo, men ikke alle jo-teknikker kan udføres med sværd. Nogle sværd-teknikker kan udføres som kast, men uden sværd.


Dette trænes for at udvide elevens bevidsthed. Kort sagt ønsker vi at komme tilbage til den oprindelige form, som herskede i samuraiklassen, men også at udvikle os til en bedre Jiu-jitsu på samme måde som det var hensigten i gamle dage, for at gøre det mest hensigtsmæssigt til forsvar. Vores system vil ikke lægge skjul på, at målsætningen er at tage det ind, der virker, og vi forsøger at fjerne det, der er overflødigt for at gøre det mest muligt hensigtsmæssigt til forsvar. Det kræver også omhyggelighed og påpasselighed, og somme tider bør man vende tilbage til teknikker, som er blevet forkastet. Sådan er det ofte med udvikling.

 

Måden Jiu-jitsuen trænes på, er i høj grad op til den enkelte klub.  Forskelligheden i måden at træne på fra skole til skole. er faktisk nødvendig, da det derigennem vil blive afprøvet forskellige anskuelser, som er så vigtig for Jiu-jitsu udvikling.


Om det trænes på motionsplan, eller der ses historisk på det, kan være lige godt. Det er vigtigt, der ikke er en fordømmelse til stede, men man husker at respektere de forskellige klubber. For Jiu-jitsu er mere end teknikker, men også fysisk og mentalt helbred. Med dette er grundlaget lagt for egen udvikling men så sandelig også for hele Budo familien.