Jeg hedder Michael, og jeg er instruktør i Jiu-Jitsu. Jeg startede min træning for mange år siden. Jeg var 10 år, og blev mobbet meget i skolen. Derfor synes mine forældre at jeg skulle lære at forsvare mig selv, og tilmeldte mig til et Jiu-Jitsu hold. Jeg blev meget glad for træningen, lærte at forsvare mig, og har trænet lige siden
Rolf Christensen
Jeg startede med at træne Jiu-jitsu, da jeg var ti år. Til at begynde med meldte mine forældre mig ind for at hjælpe mig med at blive mere selvsikker og fordi jeg blev mobbet i skolen.
Træningen var hård i starten, men jeg fik nogle gode kammerater og med tiden blev øvelserne nemmere. De mange små ”aha” oplevelser, som jeg især har fået gennem min sensei, gjorde at jeg alligevel blev begejstret for at tage til træning hver uge.
Det blev aldrig nødvendigt at bruge min træning mod de store drenge, der mobbede mig. I stedet fik jeg en meget større gave. Jiu-jitsu har givet mig en glæde og ro gennem den ugentlige træning, samt et fællesskab, som jeg har været i kontakt med i det meste af mit liv. I den forstand har jiu-jitsu ændret mit liv.
I 1976 startede jeg min træning, og i den tid der er gået, har jeg kun haft stor glæde af det.
I min første time fik jeg et stykke værktøj, der reddede mit liv i mere end én forstand.
Der er ingen problemer, der er så store, at de ikke kan overvindes og ingen modstander, der
ikke kan besejres.
Min Sensei (lærer) havde givet mig noget, jeg kunne bruge for resten af livet
og med vilje, flid, samt tålmodighed vidste jeg, at jeg nok skulle finde min vej i livet. Det, som
hurtigt viste sig at gøre en markant forskel ved at træne kampkunst var, at jeg lærte at læse og
skrive, hvilket forbedrede min livskvalitet væsentligt.
Jeg blev student, fik et arbejde og tog en tre et halvt år lang uddannelse på merit på i alt 24
uger og fik senere en psykoterapeutisk uddannelse. Mit liv med japansk kampkunst har virkeligt forbedret min personlige udvikling. I dag er jeg selv Sensei en titel, der kan overettes som ”den, som har været der før”. eller "tidligere fødte".
Det er mit største ønske at kunne viderebringe de samme glæder og resultater som jeg selv
har haft på min vej gennem livet. Jeg vil i denne forbindelse gerne rette en særlig tak til alle
mine Senseis, som jeg har haft i mit liv. Var det ikke for dem, så ville jeg ikke havde været,.
Hilsen jeres ydmyge. Karlis Vase
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes